Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/usatours.dk/blog/wp-content/themes/jupiter/framework/includes/minify/src/Minifier.php on line 227

Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /var/www/usatours.dk/blog/wp-content/themes/jupiter/framework/includes/minify/src/Minifier.php:227) in /var/www/usatours.dk/blog/wp-includes/feed-rss2.php on line 8
Great Smoky Mountains – Blog – USATours https://blog.usatours.dk Rejseblog Wed, 14 Aug 2019 16:43:19 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.9.25 Soul food, country og alligatorer: Derfor skal du rejse til Sydstaterne https://blog.usatours.dk/soul-food-country-og-alligatorer-derfor-skal-du-rejse-til-sydstaterne/ https://blog.usatours.dk/soul-food-country-og-alligatorer-derfor-skal-du-rejse-til-sydstaterne/#respond Fri, 28 Jun 2019 07:55:17 +0000 https://blog.usatours.dk/?p=3210 Maden, musikken, historien... Der er så mange gode grunde!

Indlægget Soul food, country og alligatorer: Derfor skal du rejse til Sydstaterne blev først udgivet på Blog - USATours.

]]>

Soul food, country og alligatorer: Derfor skal du rejse til Sydstaterne

Vi elsker Sydstaterne! Fra Texas i vest til Florida i øst findes en række stater med en helt anden kultur end på kysterne. Her venter byer som New Orleans, Memphis, Nashville, Atlanta, Charleston og Savannah, som alle er værd at stoppe i. Men udover de klassiske seværdigheder byder Sydstaterne på en helt særlig kultur, som ikke kan beskrives, men skal opleves “on the road”. Du kan komme forbi en gospelkoncert i Mississippi, en Dolly Parton-look-alike i Tennessee og noget helt tredje i Louisiana.

De små, uventede oplevelser er noget af det bedste ved Sydstaterne, men dem kan vi af gode grunde ikke forudse. Til gengæld kan du blive klogere på de oplagte grunde til at lade din næste rejse gå til Sydstaterne.

1. Maden alene er rejsen værd

Et roadtrip gennem Sydstaterne er et must for alle foodies – specielt hvis du ikke er bange for krydderier, fedtstof og velsmag. Mens storbyerne på øst- og vestkysten er gode til at kopiere madkulturer fra Europa og Asien, har Sydstaterne udviklet mange af deres egne retter og madkulturer. Fra en klassisk fried chicken med coleslaw og cola på en fastfoodrestaurant til en gumbo suppe, der har simret i timevis, inden den serveres på en familieejet restaurant i Louisiana – der er så meget at sætte tænderne i.

sydstaterne mad gumbo

Mad for sjælen

Netop Louisiana er kendt for den såkaldte soul food, hvis navn refererer til, at det er godt for sjælen. Det er nemlig varmt og krydret. Måske har du hørt om cajun food? Det er mad med en særlig smag udviklet af den blandede befolkning af franske, caribiske og afrikanske immigranter – og det er himmelsk. Krydderiet kan bruges med fisk, skaldyr, kylling, svinekød… det hele. Andre typiske ingredienser tæller søde kartofler, bønner, chili, majs og den populære kåltype collard greens.

sydstaterne mad tex-mex

Tex-mex: Amerikansk mexicansk

En anden udbredt madkultur i Sydstaterne er den såkaldte tex-mex food. Her mener vi ikke produkter fra Santa Maria, men retter som er udviklet i Texas med udgangspunkt i det mexicanske køkken. På mange menukort i Sydstaterne vil du finde nachos, tacos, fajitas, burritos og andre mexicanske klassikere, som er lavet på en mere vestlig måde, hvilket blandt andet betyder mere smeltet ost, end mexicanerne ville bruge. Bestil guacamole og en kold Corona til – så er det ferie!

2. Rejs til soundtracket af livemusik

Rejser du til Sydstaterne, kan du ikke undgå at blive revet med af en musikalsk stemning – eller i hvert fald komme til at rokke lidt med hovedet. Musik i det hele taget og livemusik i særdeleshed fylder bemærkelsesværdigt meget i Sydstaterne. De har nemlig en lang historie for at udvikle både genrer og legender.

sydstaterne musik graceland elvis presley

Memphis: Blues og rock’n’roll

Det er ikke for sjov, at Justin Timberlake nævner sin hjemby, Memphis, i introen til storhittet Señorita. Han står nemlig på skuldrene af mange store musikere med rødder i Memphis, heriblandt Johnny Cash, B.B. King og kongen Elvis Presley. Sidstnævnte er nærmest synonym med byen, da hans hus, Graceland, er blevet en verdenskendt attraktion. Udover at se Elvis’ tøj og biler kan du i Memphis høre masser af fed musik i festgaden Beale Street, samt besøge byens musikmuseer, der er fulde af guf for musikelskere.

derfor skal du rejse til sydstaterne musik nashville

Nashville: Country Capital

Nashville kaldes “Music City”, da der er livemusik i byen 365 dage om året. Her kan du gå ud på en hvilken som helst aften og høre en aspirerende countrystjerne eller et rockband, der kommer langvejs fra, give koncert på byens mange spillesteder. Nashville forbindes historisk set med country, hvilket byen kan takke Dolly Parton og Johnny Cash for. Men i dag lever strømmer alle genrer ud af byens højtalere. Du skal ikke købe billet eller noget – bare gå ned på hovedgaden Broadway, hvor der er fest og farver.

sydstaterne musik jazz new orleans

New Orleans: Jazz en masse

Jazzen blev opfundet i New Orleans og gennemsyrer stadig byen. Du kan se musikere sidde i gaden og spille på trompet, trommer og saxofon, som var det helt naturligt. Eller du kan gå ind på et af spillestederne i Frenchmen Street og nyde en drink til en intimkoncert. Uanset om man normalt er til jazz eller ej, kan man altså ikke undgå at blive lidt forført af musikken her.

3. Følg sporene af Den Amerikanske Borgerkrig

Er du historisk interesseret, bør du helt klart rejse til Sydstaterne. Er du ikke, bør du alligevel rejse til Sydstaterne. Her har du mulighed for at se sporene af nogle helt afgørende kapitler i den amerikanske historie – ja, endda i verdenshistorien.

derfor skal du rejse til sydstaterne historie

Borte med blæsten i det 21. århundrede

I Sydstaterne kan du tage på en historisk rejse tilbage til tiden under Den Amerikanske Borgerkrig. Inden slaveriet blev forbudt, var de hvide plantageejere Sydens konger. De byggede store palæer, gik i fint tøj og kørte hestevogn. Mange palæer er velbevarede med smukke haver og Sydstaternes klassiske verandaer, hvor folk sad og drak lemonade. Dem kan du især finde i og omkring Savannah, South Carolina og Charleston, Georgia.

sydstaterne historie vicksburg national military park

Historie langs Mississippi-floden

I de centrale sydstater Louisiana og Mississippi findes også mange historiske seværdigheder. For eksempel “The White Castle of Louisiana”, Nottoway Plantation, hvor en rig familie boede og havde over 100 slaver gående i deres sukkermarker. Også Vicksburg National Military Park er interessant, da du kan se hele 1.300 historiske monumenter fra borgerkrigstiden. Disse og mange flere steder kan opleves på et flodkrydstogt med hjuldamper på Mississippi.

sydstaterne historie martin luther king jr.

Gå i Martin Luther Kings fodspor

Du kan også opleve en nyere og afsindigt vigtig del af den amerikanske historie – nemlig borgerrettighedsbevægelsen, der foregik i Sydstaterne i 1960’erne. Bevægelsens frontfigur Martin Luther King Jr. var fra Atlanta, Georgia, så her er mange spændende ting at se. På Auburn Avenue kan du se hans hus, den lokale kirke, han prædikede i, og vigtige sorte institutioner såsom natklubber og aviser, der samlede de sorte under oprøret. I Memphis kan du også se Lorraine Motel, hvor han blev skudt og dræbt. I dag er det omdannet til National Civil Rights Museum, som giver mulighed for at blive meget klogere på den kamp, han kæmpede.

4. Folk er skøre, men 100 % ægte

Når man rejser i USA, vil man altid møde nogle mennesker, som er anderledes end hjemme i Danmark. Diversiteten er enorm, og amerikanerne er generelt mere ekstreme i deres levemåder. Især i Sydstaterne er det, som om der er flere mennesker, som er lidt skøre – men på den charmerende måde.

derfor skal du rejse til sydstaterne folk

Voodoo og udklædning i New Orleans

New Orleans er kendt som en by, der tiltrækker mennesker med hang til spiritualitet, mystik og obskure religioner. Specielt voodoo er udbredt i den fransk-caribiske by. Så har du lyst til at få spået din fremtid i din hånd eller få afløb for vrede med nåle i en dukke, er New Orleans stedet. Her er også mere “almindelige tosser”, som bare elsker at feste og klæde sig ud. Det kulminerer under den verdenskendte parade Mardi Gras, som er deres måde at fejre fastelavn på. Men også resten af året finder mange sjove events sted, hvor du kan møde frisindede mennesker med deres helt egen stil.

sydstaterne folk cowboys linedance

Virkelighedens cowboys

Rejser du i den vestlige del af Sydstaterne – specielt Texas, men også Louisiana – vil du møde mænd i cowboyhat og -støvler i gadebilledet. De ligner måske noget fra en kulisse, men det er altså sådan, de går klædt. Du kan besøge restauranter og dansehaller, hvor de danser linedance som en helt almindelig måde at gå i byen. Og du kan gå til rodeo, som vi går til fodboldkamp derhjemme. Det er ikke spor specielt for dem, men det kan være ret sjovt at opleve som dansk turist.

5. Naturen er helt sin egen

Det er de store naturoplevelser, man først forbinder med Sydstaterne, men de findes bestemt! Modsat de mange kløfter og ørkenlandskaber på Vestkysten er Sydstaternes natur præget af det mere tropiske klima. Du kan blandt andet sejle på Mississippi-floden, svømme med søkøer i Florida og vandre i fugtige skove.

derfor skal du rejse til sydstaterne louisiana swamp

Alligatorer i “the swamp”

Som en helt særlig naturoplevelse har Sydstaterne den berømte “swamp” i Louisiana. Det er et stort sumpområde uden for New Orleans. Her kan du sejle med airboat ligesom i Everglades i det sydlige Florida. Men Louisianas sump er tættere og overhængt med det såkaldte spanske mos, som Sydstaterne er kendt for. Og så er den fyldt med alligatorer, som du helt sikkert vil se på en “swamp tour”.

usa's nationalparker Great Smoky Mountains

Se USA’s mest populære nationalpark

På grænsen mellem North Carolina og Tennessee ligger Great Smoky Mountains, som er et must, hvis du rejser på de kanter. Den er USA’s mest populære nationalpark med over dobbelt så mange besøgende som Grand Canyon. Alligevel er den slet ikke ligeså kendt i Danmark, men det er en skam. Her er virkelig mange muligheder for at opleve de smukke bjerge med den særlige tåge. Du kan både køre til udsigtsposter, hvor du får imponerende syn over “the smoke”, men du kan også være aktiv og gå på nogle af de mange vandrestier. Fik vi sagt, at der er gratis entré?

6. Kombiner med badeferie i Florida

derfor skal du rejse til sydstaterne florida strand

Florida bliver ofte regnet for sin helt egen kategori, men den er altså en del af Sydstaterne, og det faktum er endnu en god grund til at rejse i den region. Det er nemlig helt oplagt at kombinere sin rundrejse fuld af musik, kultur og mad med ren afslapning på “Solskinsstatens” strande.

Rejser du i den vestlige del af Sydstaterne, kan du afrunde ferien i Pensacola Beach, som ligger helt oppe ved grænsen til Alabama – tre-fire timers kørsel fra New Orleans. Er du mere til den østlige del af Sydstaterne, er der ikke langt ned til strandbyer som St. Augustine på Floridas østkyst – under tre timer fra Savannah. Og har du tid til at køre længere ned gennem Florida, venter både Fort Lauderlade, Miami og Naples.

Vil du til Sydstaterne?
kontakt os hos USATours, så kan vi snakke sammen om dine ønsker og sammensætte et uforpligtende tilbud til dig. Vi er Danmarks største rejsebureau med speciale i USA, så vi kan hjælpe dig med alt fra fly til aktiviteter.

Indlægget Soul food, country og alligatorer: Derfor skal du rejse til Sydstaterne blev først udgivet på Blog - USATours.

]]>
https://blog.usatours.dk/soul-food-country-og-alligatorer-derfor-skal-du-rejse-til-sydstaterne/feed/ 0
Roadtrip på USA’s østkyst: De bedste ruter https://blog.usatours.dk/roadtrip-paa-usas-oestkyst-de-bedste-ruter/ https://blog.usatours.dk/roadtrip-paa-usas-oestkyst-de-bedste-ruter/#respond Wed, 12 Sep 2018 13:31:37 +0000 https://blog.usatours.dk/?p=1695 Disse ruter må du ikke misse på en kør selv-ferie på Østkysten.

Indlægget Roadtrip på USA’s østkyst: De bedste ruter blev først udgivet på Blog - USATours.

]]>

Roadtrip på USA’s østkyst: De bedste ruter

Der er mange gode grunde til at tage på roadtrip på USA’s østkyst. For det første er der ikke så langt som til Vestkysten. For det andet er det oplagt at kombinere med spændende storbyer som New York, Washington D.C. og Miami. For det tredje findes nogle af verdens smukkeste ruter her. Vi giver dig fire af vores favoritter med forslag til overnatning og oplevelser på vejen.

1. Overseas Highway, Florida Keys

Roadtrip på USA's østkyst overseas highway
Seven Mile Bridge er med sine mere end 11 kilometer den længste strækning over vand

Turen fra Floridas sydspids til Key West midt ude i havet er ikke overraskende en af de bedste kendte ruter på Østkysten. På 180 kilometer kører du over omkring 100 småøer – de såkaldte Florida Keys – og broer hen over det turkis vand. Med Den Mexicanske Golf til højre og Atlanterhavet til venstre er det en helt speciel oplevelse at køre på Overseas Highway. Brug en dag på at køre helt ud til den sidste ø, Key West, og brug så mindst en fuld dag på at nyde den særlige stemning i byen herude, inden du tager den lige så spektakulære vej tilbage til fastlandet.

  • Længde: 112 mil/180 km.
  • Anbefalet tid: 3 dage (inkl. en fuld dag i Key West)
  • Overnatning i: Key West
  • Højdepunkter på ruten:
    • Dykning/snorkling i det undersøiske reservat John Pennekamp Coral Reef State Park på Key Largo
    • Seven Mile Bridge, vejens længste bro på over 11 kilometer
    • Skaldyrsrestauranter med friske fangster – perfekt til en frokost på vejen
    • Key Wests skønne strande, smukke solnedgang og caribiske stemning
    • Ernest Hemingways gamle hus, som er omdannet til museum

2. New England

Roadtrip på USA's østkyst new england vermont
Stowe i Vermont er skiresort om vinteren og populær ferieby resten af året

New England i det nordøstlige hjørne af USA byder på nogle af de smukkeste landskaber i bløde bjerge og med verdensberømte efterårsfarver. Her ligger små landsbyer med gamle huse, lader og kirker, som dels fortæller om regionens historie, dels inviterer til hyggelige pitstop. På denne rute gennem Massachusetts, Vermont, New Hampshire og Maine får du de bedst kendte nationalparker, de mest idylliske byer og de smukkeste vejstrækninger i regionen. Og så foreslår vi at slutte med nogle dage i Boston for at tilføje lidt storbystemning på dit roadtrip på USA’s østkyst.

  • Længde: 580 mil/930 km.
  • Anbefalet tid: 10 dage
  • Overnatning i: Wilmington, Stowe, Portland og Boston
  • Højdepunkter på ruten:
    • Charmerende landsbyer langs Vermonts Scenic Route 100
    • Stowes centrum med den hvide kirke og fantastiske vandre- og cykelstier omkring byen
    • Bjerge, søer, vandfald og kløfter i New Hamphires Franconia Notch State Park 
    • Maines små kystbyer med gamle fyrtårne og verdens bedste hummer
    • Bostons historiske centrum med gode shopping- og spisesteder
    • Rundvisning med studerende på Harvard University 

3. Florida rundt – via A1A

Roadtrip på USA's østkyst ocean drive
En tur på Ocean Drive i Miami er et must på rundrejsen i Florida

Florida er en favoritdestination til et roadtrip på USA’s østkyst, da staten har noget for alle aldre. Særligt for familier er “The Sunshine State” perfekt, fordi der ikke er ret langt at køre mellem oplevelserne, vejret er altid godt og der er masser af børnevenlige oplevelser. Her tænker vi primært på Orlandos slaraffenland af forlystelser, men også alligatorture i Everglades og Miamis liv er sjovt for børn. Til gengæld får de voksne lov til at shoppe i Fort Lauderdale og slappe af på de skønne strande i Fort Myers. Denne rute forbinder alle højdepunkterne, og så har du mulighed for at køre ad Floridas State Road A1A, som løber langs hele østkysten og tilbyder masser af gode udsigter på vejen.

  • Længde: 640 mil/1.030 km.
  • Anbefalet tid: 10-12 dage
  • Overnatning i: Fort Lauderdale, Orlando, Fort Myers, Miami
  • Højdepunkter på ruten:
    • Store villaer og både i de mange kanaler, der snor sig gennem “USA’s Venedig”, Fort Lauderdale
    • Orlandos forlystelsesparker såsom Walt Disney World Resort, SeaWorld og Kennedy Space Center
    • Fort Myers’ lækre strande ud til Den Mexicanske Golf
    • Air boat-ture i Everglades National Parks alligatorfyldte sump
    • Shopping, surfing, fest og farver i Miami Beach

4. Blue Ridge Parkway, Great Smoky Mountains

Roadtrip på USA's østkyst blue ridge parkway
Man skal huske at have øjnene på vejene gennem Great Smoky Mountains, men udsigten lokker i den grad

Den er måske ikke så kendt herhjemme, men Blue Ridge Parkway er en meget berømt rute, hvis man spørger amerikanerne om et roadtrip på USA’s østkyst. Den 755 kilometer lange vej fra Waynesboro, Virginia til Cherokee, North Carolina kaldes derfor “America’s Favorite Drive”. Denne rute er en must drive for enhver naturelsker, der drømmer om et fredeligt roadtrip i unikke omgivelser. Du kører på smalle veje med fortryllende udsigter til Blue Ridge Mountains, Appalcherne og Great Smoky Mountains. Om foråret står områdets mange frugtplantager i fuldt flor, og om efteråret males landskabet i alle røde og gule nuancer.

  • Længde: 469 mil/755 km.
  • Anbefalet tid: 3 dage
  • Overnatning i: Et par hyggelige bed and breakfasts langs vejen
  • Højdepunkter på ruten:

5. Outer Banks, North Carolina

roadtrip på USA's østkyst Outer Banks North Carolina
Fyrtårne langs kysten er en del af oplevelsen på Outer Banks. Her er det Bodie Island Lighthouse

Denne rute ned langs North Carolinas Outer Banks er endnu en naturskøn favorit i toppen af listen over roadtrip på USA’s østkyst. Men her venter en helt anden natur end på de andre. På denne kør selv-rute kører du på lange, smalle tanger langs kysten og skal med to færger undervejs. Her venter dyreliv, kystby-charme og gamle fyrtårne i et landskab af brede sandstrande, høje klitter og grønt marskland. Vi foreslår, at du kører over på tangen og op til Corolla for at “starte” turen, hvor asfalten starter (selvom du kommer til at køre på samme strækning tilbage).

  • Længde: 175 mil/280 km.
  • Anbefalet tid: 3 dage
  • Overnatning i: Kill Devil Hills og Buxton
  • Højdepunkter på ruten:
    • Wright Brothers National Memorial, hvor første flyvemaskine i USA fløj i 1903
    • Østkystens højeste sandbanker i Jockey’s Ridge State Park
    • Fuglekiggeri, kajakroning og windsurfing i Pea Island National Wildlife Refuge
    • En tur op ad de 257 trin til toppen af Cape Hatteras Lighthouse
    • Hyggelige caféer og skaldyrsrestauranter i Ocracoke, den eneste by på øen af samme navn
    • Vilde heste og uspoleret natur langs med Cape Lookout National Seashore

Kunne du tænke dig at komme på et af disse roadtrip?
Eller på et andet roadtrip i USA? Så lad USATours hjælpe med at arrangere det. Vi er eksperter i netop kør selv-ferier i USA, og vi sammensætter gerne et gratis tilbud til dig. Du kan kontakte os her.

Indlægget Roadtrip på USA’s østkyst: De bedste ruter blev først udgivet på Blog - USATours.

]]>
https://blog.usatours.dk/roadtrip-paa-usas-oestkyst-de-bedste-ruter/feed/ 0
USA’s nationalparker: Disse 6 skal du opleve https://blog.usatours.dk/nationalparker-i-usa-de-6-mest-populaere/ https://blog.usatours.dk/nationalparker-i-usa-de-6-mest-populaere/#respond Fri, 24 Aug 2018 06:59:21 +0000 https://blog.usatours.dk/?p=1240 Hvilke nationalparker i USA er mest besøgt?

Indlægget USA’s nationalparker: Disse 6 skal du opleve blev først udgivet på Blog - USATours.

]]>

USA’s nationalparker: Disse 6 skal du opleve

USA’s nationalparker er lige så forskellige, som de er mange. 60 er der i alt, og ikke to af dem er ens. De byder på alt fra golde bjerge, vidtstrakte prærier, dybe skove, spejlblanke søer, tørre ørkener og fugtig mangrove. Store dele af den fantastiske natur er beskyttet i USA’s nationalparker, som gør det muligt for dig som besøgende at opleve de storslåede landskaber.

Men hvordan skal man vælge? Vi har samlet de seks bedst besøgte nationalparker til dig, fordi de er populære af en grund: De er helt unikke og skal opleves med egne øjne.

1. Great Smoky Mountains National Park

usa's nationalparker Great Smoky Mountains
Nationalparken har fået sit navn fra den særlige tåge, der lægger sig over bjergene

Førstepladsen på listen over USA’s nationalparker går til Sydstaternes Great Smoky Mountains. En for mange danskere ukendt nationalpark, men som ikke desto mindre tiltrak mere end 11 millioner besøgende i 2017 – over dobbelt så mange, som Grand Canyon kunne prale af.

Nationalparken strækker sig langs Appalachernes bjergrygge i staterne North Carolina og Tennessee. Som navnet antyder, er parken i bjerge, men de er dækket af en smuk og spændende skov. Her findes over 200 fuglearter, 50 fiskearter, 39 reptilarter og 43 paddearter. Her lever desuden en stor population af sorte bjørne og større dyr som vaskebjørne, prærieulve, ræve, oddere og bævere. Klimaet er fugtigt, og området får meget regn, hvilket fordrer den berømte “smoke”, der lægger sig over dem.

Sådan oplever du Great Smoky Mountains

Der er to store besøgscentre i nationalparken: Sugarlands Visitor’s Center og Oconaluftee Visitor Center ved hver sin indgang til parken. Omkring sidstnævnte findes blandt andet Cades Cove, som er et af de mest populære steder i Great Smoky Mountains. Det er en dal med historiske bygninger som hytter, lader og kirker. Her kan du køre til i bil eller på cykel.

Derudover er der masser af gode vandreture, som man kan tage på en time, en eftermiddag eller en hel dag. Det kan anbefales at tage til Clingman’s Dome, som er det højeste punkt i Tennessee, 2.025 meter over havets overflade. Herfra venter en 360 graders udsigt over “the Smokies”. Vandreturen hertil fra nærmeste parkeringsplads er ikke mere end en lille kilometer.

Overnatning i Great Smoky Mountains

Der er flere forskellige sjove og hyggelige steder at bo i de bjergbyer, der omgiver nationalparken. I byen Pigeon Forge, som er den mest populære, ligger for eksempel det store hotel The Inn at Christmas Place, hvor det er jul året rundt. I Bryson City på modsatte side af parken kan du bo i et telt fra Mongoliet, og i Ashville kan du bo på hotellet Cliff House, der ligger på en klippe. Der er dog også helt almindelige hoteller og moteller i udkanten af parken, hvis det er mere dig.

2. Grand Canyon National Park

Alle bør opleve følelsen af at se ud over Grand Canyon mindst én gang i livet

I det vestlige Arizona ligger Grand Canyon National Park – et af verdens mest berømte naturfænomener. Den næstmest populære af alle USA’s nationalparker lokker 6 millioner besøgende til hvert år, og man forstår godt hvorfor. Det er et syn, der skal opleves med egne øjne. Colorado-floden har i årenes løb gravet sig langt ned i klippegrunden og blevet en af verdens største kløfter. Den er 446 kilometer lang, op til 24 kilometer bred og op til 1,6 kilometer dyb for at være helt præcis.

Sådan oplever du Grand Canyon

En populær måde at opleve Grand Canyon er med helikopter. Der findes forskellige helikopterture af varierende længde og pris, men alle giver dig et unikt overblik over de rå klipper og landskabets røde farver. Den helt store tur går fra Las Vegas til Grand Canyon – over Lake Mead og Hoover Dam – med storslåede udsigter undervejs. Vi anbefaler, at du booker sådan en tur i god tid.

Du kan dog også nøjes med at tage bilen eller flyver til Grand Canyon. Når du er ved kløften, kan du både vandre langs kanten og ned i den, hvis du er klar på en udfordring. Du kan også rafte på floden eller få adrenalinen til at pumpe på Grand Canyon Skywalk, hvor du står på en glasbund ud over kløftens dyb.

Overnatning ved Grand Canyon

Tæt ved kanten South Rim, som er den mest populære side, ligger Grand Canyon Village, hvor du er tæt på vidunderet. Men ellers ligger byerne Tusayan og Williams henholdsvis 12 og 96 kilometer derfra, og her er gode alternativer, hvis det skal gøres billigere.

3. Zion National Park

usa's nationalparker zion
De rødlige klippeformationer, som er kendetegnende for Zion National Park

Zion National Park ligger i det sydvestlige Utah, i nærheden af den lille by Springdale. Med 4,5 millioner årlige besøgende er den også en af de mest populære nationalparker i USA. Parken er speciel i sit udseende og har et vekslende landskab med sin egen kløft, Zion Canyon, der ligger mellem flere forskellige geografiske zoner. Dele af parken ligger i Mojave-ørkenen, men du finder også vand i Virgin River og Lake Mead.

Parkens højeste punkt er Horse Ranch Mountains (2.660 meter over havets overflade), hvilket giver en niveauforskel til det laveste punkt på 1.500 meter. Disse store forskelle i naturen gør, at dyre- og planteriget er stort og varieret. Her vokser kaktusser og vilde blomster, og her lever muldyr, prærieulve og pumaer.

Sådan oplever du Zion National Park

Tag en guidet tur på hesteryg, gå en tur i naturen eller deltag i nogle af de særlige temaprogrammer. Der findes syv vandrestier, hvor Taylor Creek og Kolob Arch er to af de mest populære. I højsæsonen fra forår til efterår er det ikke tilladt selv at køre i parken, men der kører shuttle busser, som du kan hoppe af og på ved de interessante steder.

Overnatning i Zion National Park

Du kan bo midt inde i parken på den berømte Zion Lodge, som er en del af Historic Hotels of America. Behøver det ikke være så fint, kan du campe i visse dele af parken. Du kan også bo med tag over hovedet i den gamle mormonby Springdale lige uden for parken. Det er i dag en charmerende, lille by med forskellige indkvarteringer, caféer og restauranter.

4. Rocky Mountains National Park

usa's nationalparker rocky mountains
Det storslåede bjerglandskab er smukt på alle tider af dagen

Rocky Mountains National Park ligger 120 kilometer nordvest for Denver, ved Rocky Mountains og Grand Lake i vest. Er du fan af bjerge, er det klart denne af USA’s nationalparker, du skal besøge. Her findes høje tinder, dybe bjergsøer, et vildt dyreliv og varierede terræner fra skov til bjergtundra.

Der er intet mindre end fem forskellige regioner inde i parken, som alle har sine egne kendetegn. Her venter store enge, alpine områder, vandfald og vidunderlig natur hele vejen rundt. Parken har også fem besøgscentre med hovedkvarteret Beaver Meadows Visitor Center, som er et nationalt historisk landmærke designet af Frank Lloyd Wright. Det kan være en idé at starte i et af disse for at få kort over ruter og steder af særlig interesse.

Sådan oplever du Rocky Mountains

Der er et stort netværk af vandreruter i parken. De findes i forskellige sværhedsgrader med alt fra lette gåture, som alle kan være med på, til off-trail-ruter for seriøse hikere.

De fleste ruter egner sig bedst til om sommeren, eftersom store områder er dækket af sne om vinteren. Du kan også klatre og bestige de fantastiske bjerge, hvis du er ude efter udfordringer. Om vinteren kan du vandre med snesko, stå på langrend eller alpint ski i et af de mange skiportssteder i området.

Overnatning i Rocky Mountains

Der er masser af muligheder for at bo i nærheden af parken. For eksempel i byerne Estes Park og Grand Lake. Her er alt fra hytter til fancy hoteller og resorter. I Estes er der desuden masser af restauranter, museer, bryggerier, massage og spa. Vil du gerne bo inde i parken, kan du campere.

5. Yosemite National Park

usa's nationalparker yosemite
Yosemite Valley set fra udsigtspunktet Tunnel View

Yosemite er uden tvivl et navn, de fleste får i hovedet, når de tænker på USA’s nationalparker. Den ligger i den vestlige del af Sierra Nevada-bjergene i Californien. Mere end 5 millioner besøger parken hvert år, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Parken er kendt for sine granitklipper, vandfald, bække, enorme Sequoia-træer, søer, bjerge, enge, gletsjere og biologiske mangfoldighed.

Yosemite Valley er parkens mest populære del. Den er 12 kilometer lang og omgives af de enorme granitklipper som Half Dome og El Capitan, som er attraktioner i sig selv. Gennem dalen flyder Merced River, og her er flere bække og vandfald. I midten af dalen findes et besøgscenter, hvorfra du kan tage på vandreture til de mest sceniske steder i parken. En af de mest populære er til udkigspunktet Tunnel View, som er blevet afbildet på tusindvis af malerier og fotografier siden 1800-tallet.

Sådan oplever du Yosemite

Den bedste måde at opleve Yosemite er ved at vandre i nationalparken. Der findes masser af vandreruter med varierende sværhedsgrader. Der er ture, du kan gå på en halv time eller en hel dag – og alt derimellem. Det kan anbefales at tage nogle af dem, som går til de mest ikoniske udsigtspunkter som for eksempel Tunnel View eller tage Mist Trail, der fører til det brusende Yosemite Falls. Man kan også tage en guidet tur med bus gennem parken, komme på specielle fotografi-vandreture eller temature med fokus på eventyr.

Overnatning i Yosemite

Du kan godt bo inde i parken, og der er nogle gode resorter tæt ved Yosemite Valley. Men man skal være ude i god tid for at få et værelse her i sommermånederne. Du kan også både campere inde i parken og finde alt fra luksushoteller til standardovernatningsmuligheder i udkanten af parken.

Se vores rejseforslag: Best of Californien rundrejse (13 dage)

6. Yellowstone National Park

usa's nationalparker yellowstone
Yellowstone kan også opleves om aftenen, hvor stjernehimlen er enestående

Yellowstone National Park strækker sig over delstaterne Wyoming, Montana og Idaho i det nordvestlige USA. I 1872 var Yellowstone den første af alle USA’s nationalparker til at få den beskyttede titel, og den anses endda for at være den første nationalpark i verden.

Parken er især kendt for den geotermiske aktivitet, som byder på et utal af varme kilder i jorden. Old Faithful er en af parken mest populære attraktioner, da den går i udbrud en gang hvert 90. minut døgnet rundt – og det er lige imponerende hver gang. Også det rige dyreliv er en af Yellowstones fantastiske kvaliteter. Her lever hundredvis af forskellige pattedyr, fugle, fisk og reptiler, heriblandt flere sjældne og udrydningstruede arter.

Sådan oplever du Yellowstone

Et af de store trækplastre i Yellowstone er gejserne og de varme kilder. Det er endda muligt at bade i nogle af dem, såsom Boiling River. Her blandes det varme vand fra undergrunden med vandet i Gardner River, hvilket giver en behagelig temperatur at dyppe sig i.

Du kan deltage i guidede ture med bus eller vandring, eller du kan leje cykler og opleve parken på den måde. Om aftenen kan du komme på en særlig skumringstur, hvor du kan opleve dyrelivet og – hvis vejret er klart – en af de mest betagende stjernehimler, du kan forestille dig.

Overnatning i Yellowstone

Der findes flere forskellige typer af overnatning inden for parkens grænser, hvor du kan bo året rundt. Vælg mellem hyggelige hytter, klassiske campingpladser i naturen og fine hoteller.

Vil du opleve en af USA’s nationalparker?
kontakt USATours for at få et uforpligtende tilbud på en rejse, der passer dig. Vi er Danmarks største rejsebureau med speciale i USA og ved, hvor du skal bo, og hvad du skal opleve.

Indlægget USA’s nationalparker: Disse 6 skal du opleve blev først udgivet på Blog - USATours.

]]>
https://blog.usatours.dk/nationalparker-i-usa-de-6-mest-populaere/feed/ 0