I Canada, Caribien, Mexico, Rejsetips, USA

Ferietip: Derfor bør du bestille din sommerferie nu

Har du nogensinde stået i den situation, at du endelig har taget dig sammen til at få bestilt din sommerferie, og så viser det sig, at du er lidt for sent ude? At flybilletterne er blevet voldsomt dyre, og de gode hoteller er booket? Du er ikke alene – det er vi mange, der har prøvet. Derfor giver vi dig fire gode grunde til, hvorfor du bør tage beslutningen og få bestilt din sommerferie mindst seks måneder før afrejse.

1. Det er nu, du får den bedste pris

Ferietip: Derfor bør du bestille din sommerferie nu

Den første (og måske bedste) grund til at bestille din sommerferie nu er, at du får den bedste pris nu. Det er ingen hemmelighed, at flybilletter kun bliver dyrere, jo længere du venter. Det gælder især flybilletter i sommermånederne.

Men det er ikke kun flybilletter, der ændrer pris. Hoteller vil også gerne have afsat deres værelser i sommerferien, så de sætter dem gerne billigere til salg et halvt år forinden. Det betyder, at du kan være så heldig at få drømmehotellet med fire stjerner til en pris, som du kun kan få et trestjernet hotel til tættere på sommeren.

2. Det er nu, du har flest muligheder

Det er midt i juletiden, og de fleste tænker, at de lige skal over julen, før de begynder at bestille sommerferien. Derfor er der sjældent mange, der kæmper om de bedste flybilletter, hoteller og aktiviteter i denne periode.

Det er netop derfor, du bør gøre det. Det er nu, mens du har fri, at du kan sidde i ro og mag og kigge på de gode tilbud uden at slås om dem med alle andre. Og så er det nu, du har flest muligheder.

Udover at du får en bedre pris, er tilgængeligheden nemlig langt bedre nu end om en måned. Populære aktiviteter som en tur til fængselsøen Alcatraz i San Francisco, Cirque de Soleil i Las Vegas eller bestemte billettyper til Disney World i Orlando kan risikere at blive udsolgt i sommerferien. Så vil du være sikker på at komme ind og se de store seværdigheder, bør du også booke disse snart.

3. Det er nu, drømmeferien er tilgængelig

Ferietip: Derfor bør du bestille din sommerferie nu

Florida og Californien er nogle af de mest almindelige drømmedestinationer blandt danske familier i sommerferien. Er du en af dem, der drømmer om sådan en tur, har du sikkert også nogle klare forestillinger om, hvordan du gerne vil bo, hvad du vil opleve og hvad du vil se.

Hos USATours oplever vi, at folk bliver nødt til at gå på kompromis med deres ønsker, hvis de først booker ferien senere om vinteren eller foråret. Netop på grund af de favorable priser og de mange muligheder er det nu, du kan sammensætte præcis den rejse, du har i tankerne.

4. Du kan glæde dig allerede nu

Og så er det selvfølgelig en klar fordel, at du ikke skal stresse med at bestille, mens du kan se hotellerne blive udsolgt og flypriserne stige. Hvis du får styr på din sommerferie allerede nu, kan du få ro i sjælen og begynde at glæde dig. Forventningens glæde er næsten halvdelen af fornøjelsen, så hvorfor ikke forlænge den? Så kan du bruge de kolde og mørke vintermåneder på at drømme dig væk til varme, solfyldte og spændende oplevelser i sommerferien.

Drømmer du om at rejse til USA, Canada, Mexico eller Caribien i sommerferien?
kontakt USATours i dag, så du får den bedste pris. Vi har et kæmpe netværk af hoteller, fly, biludlejning og meget mere, så vi sikrer dig de bedste priser på markedet. Få et uforpligtende tilbud på en rejse efter dine ønsker.

Andre indlæg

Skriv en kommentar

krydstogt i caribientoronto